Migræne er en neurologisk lidelse karakteriseret ved tilbagevendende episoder med moderat til svær hovedpine, og det er ofte en pulserende trykken placeret i enten den ene eller den anden side af hovedet.
Men ikke nok med det, så kan lidelsen tilmed være ledsaget af andre symptomer såsom overfølsomhed over for lys, lyd og lugte, eller føre til kvalme, opkastning eller ligefrem synsforstyrrelser.
Varigheden af et migræneanfald kan stå på i timer eller op til flere døgn og kan føre til en invaliderende tilstand, hvilket påvirker evnen til at udføre selv de mest almindelige daglige aktiviteter. Migræne kan klassificeres i to typer: med aura og uden aura.
Migræne med aura opstår før eller under hovedpinefasen og involverer tilstedeværelsen af neurologiske symptomer såsom synsforstyrrelser, følelsesløshed eller prikken i ansigtet eller lemmerne og vanskeligheder med at tale eller forstå sprog.
Migræne uden aura involverer ikke disse neurologiske symptomer. Her er der tale om en kompleks tilstand af forskellige triggere, herunder stress, mangel på søvn, visse fødevarer, hormonelle ændringer eller miljøfaktorer.
Forskningen på området tyder på, at lidelsen opstår som konsekvens af uoverensstemmelser i kombinationen mellem de sociopsykologiske miljømæssige og individuelle neurologiske faktorer.
Det kan medføre en unormal overaktivitet i hjernen, især i de områder, der kontrollerer smertesignalering og sensorisk behandling. Denne unormale overaktivitet kan udløses af forskellige faktorer såsom stress, hormonelle ændringer, visse fødevarer, søvnforstyrrelser, sensoriske stimuli, vejrændringer eller fysisk aktivitet.
Andre potentielle faktorer, der ligeledes kan bidrage til migræne, omfatter ubalancer i neurotransmittere såsom serotonin, dopamin og noradrenalin, samt abnormiteter i blodkarrene og nerverne i hjernen.
Overordnet set er årsagerne til migræne komplekse og multifaktorielle og kan variere fra person til person. At identificere individuelle triggere og udvikle personlige behandlingsplaner kan være et vigtigt skridt i håndteringen af migræne.
Nedenfor er der en video, der illustrerer, hvordan et migrænetilfælde kan opleves før og efter et behandlingsforløb.
Metoden jeg anvender kaldes for Myofascial Release. Det er en form for manuel terapi, hvor jeg påfører vedvarende lette tryk af bindevævet (fascia) i kroppen. Selvom der er beviser for, at Myofascial Release kan hjælpe med at reducere hyppigheden og intensiteten af (eller helt fjerne) migræne, er det vigtigt at bemærke, at denne metode indtil videre kun anvendes her hos anatomia.
Som en del af en omfattende behandlingsplan af migræne kan Myofascial Release være en nyttig behandlingsform, for metoden fokuserer på at løsne det bindevæv (fascia), der strammer i og omkring musklerne i skulderne og nakken. Når det sker bliver blodgennemstrømningen og vævsmobiliteten i de berørte områder straks forbedret, hvilket fører til en tilstand af lettelse, indre ro og ingen migræne.
For at lidelsen ikke skal genopstå, kan det kræve livsstilsændringer, såsom læring og håndtering af stressfaktorer og måske kostændringer.