Stressbehandling i Gistrup

Information

Indledning

Billedet viser et timeglas med en mængde ure rundt omkring

Ofte hører jeg en person sige, ''åh - jeg er så stresset.'' Personen, jeg taler med, har ikke tid til at foretage sig andet end de daglige rutiner. Det er efter min overbevisning en forkert anvendelse af ordet stresset. Som jeg ser det, så har personen bare travlt.

Men hvad vil det så sige at være stresset?
Det ved man ikke, hvis ikke man har oplevet det.

Hvis du har oplevet, at det er fuldstændig umuligt at stå op om morgen, eller at du pludselig begynder at græde over ingenting, eller hvis du har uforklarlige smerter i kroppen, så er det sandsynligvis tegn på, at der er en stresstilstand eller stressreaktion i kroppen. Det kan være slemt nok. Men den egentlige stress (altså den farlige) er noget helt andet.

I den farlige stresstilstand kan man lide af søvnløshed. De pludselige humørsvinger er blevet til en følelse af udbrændthed eller angstanfald. De uforklarlige smerter er blevet til vedvarende kroniske smerter.

Hvad er stress

Billedet af en hjerne, hvor der svæver mange udfordringer rund omkring

Stress er en naturlig reaktion i kroppen, som opstår, når man står overfor udfordringer eller trusler. Dette kan være i form af fysiske farer, men i den moderne verden er det ofte mentale og emotionelle pres i det daglige liv, der kan føre til stress.

Stress kan altså opstå som et resultat af:

Arbejdspres.
Vedvarende mobning på arbejdspladsen.
Økonomiske bekymringer.
Omskiftelige levevilkår.
Familiemæssige forpligtelser.
Der kan være tale om en oplevelse af, at man ikke er god nok.
Endelig kan følelser som skam, skyld, selvbebrejdelse eller ligefrem selvhad også være på spil.

Når man taler om stress, refereres der ofte til de negative følelser og fysiske reaktioner, der opstår som et resultat af, at der er for mange krav eller forventningerne fra samfundet om, hvordan man bør opføre sig eller præstere. De mange krav eller forventningerne fra omgivelserne kan føre til, at man vil gøre det endnu bedre. Og så er det pludselig én selv, der er årsagen til stressen. Men det er ikke det samme som, at det er ens egen skyld, og at man derfor bare kan lave være men at overkomspencere.

Årsager til Stress:

Eksterne faktorer: Disse inkluderer arbejdsrelateret pres, familiemæssige problemer, økonomiske vanskeligheder eller endda daglige besvær som trafik eller støj.
Interne faktorer: Dette kan være tanker, følelser eller adfærd, der bidrager til stress. Det kan også være en konstant bekymring, perfektionisme, pessimisme, eller endda manglende evne til at sige nej.
Fysiske udfordringer: Sygdom, skader, hormonelle ændringer, eller endda manglende søvn kan øge stressniveauerne.

24 symptomer på stress

Stress er en kompleks tilstand, der kan manifestere sig på forskellige måder i kroppen og sindet. Det er vigtigt at forstå, at stress ikke kun er et mentalt fænomen; Men at det også har dybe rødder i kroppens fysiologi og kan påvirke bindevævet (fascia). Spændt fascia kan være kimen til mange lidelser og smerter i kroppen, hvilket gør det endnu mere afgørende at identificere og behandle stress så tidligt som muligt.

Her er en liste over de 24 mest almindelige symptomer på stress, som kan variere fra person til person:

Fysiske Symptomer

Migræne: Ofte spændingshovedpine.
Maveproblemer: F.eks. forstoppelse, diarré eller mavekramper.
Muskel- og ledsmerter: Især i nakke og skuldre.
Træthed og udmattelse: Konstant følelse af at være drænet.
Søvnproblemer: Enten søvnløshed eller overdreven søvn.
Hurtig hjertebanken: Uforklarlige ændringer i hjertefrekvens.
Øget blodtryk: Ofte uden nogen åbenlys årsag.
Svimmelhed: Kan også inkludere kvalme.
Vægtændringer: Enten vægttab eller vægtøgning.
Hudproblemer: F.eks. akne, psoriasis eller eksem.

Mentale Symptomer

Angst: Generel følelse af uro.
Depression: Lavt humør og mangel på interesse i daglige aktiviteter.
Irritabilitet: Lav tålmodighed og let til vrede.
Manglende koncentration: Svært ved at fokusere på opgaver.
Hukommelsesproblemer: Glemmer let ting.
Indre uro: Følelse af at være "på kanten".
Nedsat dømmekraft: Dårlige beslutninger træffes lettere.
Pessimisme: En overvejende negativ tilgang til livet.

Emotionelle Symptomer

Følelsesmæssig ustabilitet: Hurtige humørsvingninger.
Lavt selvværd: Følelse af utilstrækkelighed.
Følelse af isolation: Manglende lyst til social interaktion.
Overvældende følelse af ensomhed: Selv når man er omgivet af andre.
Manglende evne til at slappe af: Følelse af konstant at skulle være produktiv.
Følelse af at være overvældet: Som om man ikke kan håndtere livets udfordringer.

Det er vigtigt at bemærke, at denne liste ikke er udtømmende, og symptomerne kan variere i sværhedsgrad. Hvis du eller nogen, du kender, oplever disse symptomer, er det afgørende at søge professionel hjælp for at få en fuldstændig diagnose og behandlingsplan.

Men hvorfor er stress så skadelig for vores helbred?

Når vi oplever stress, udløser vores krop en "kæmp eller flygt" reaktion. Dette er en primitiv reaktion, der tjente os godt, da de primære trusler, vi stod over for i fortiden, ofte var fysiske. Men i dagens samfund er de trusler, vi oftest står over for, ikke af en type, hvor denne reaktion er hensigtsmæssig. Langvarig aktivering af denne stressrespons kan føre til en række helbredsproblemer, fra hjertesygdomme til fordøjelsesproblemer og endda mental sundhedsproblematikker.

Endnu mere kritisk er forholdet mellem stress og vores bindevæv - fascia. Det er stress, chok, traumer, detail styring eller undertrykkelse, der får binyrerne til at producere for meget kortisol, der er årsagen til, at bindevævet spænder op og krystallisere. Dette spændte bindevæv kan være kimen til de fleste lidelser og smerter i kroppen. Men med den rette behandling, som fokuserer på at frigøre dette spændte bindevæv, kan man opnå betydelige forbedringer i ens generelle helbred og velvære.

Den biologiske reaktion på stress

Den biologiske reaktion på negative oplevelser er, at binyrerne begynder at producere for meget cortisol, fordi det sympatiske nervesystem er aktivt. Populært siger man, at kroppen er i en tilstand af alarmberedskab. Under normale omstændigheder er det ikke farligt, hvis man i løbet af et døgn også kommer ind i en hviletilstand, hvor det parasympatiske nervesystem bliver aktiveret, for så kan kroppen skille sig af med cortisolen.

Men er man presset af omgivelserne - elle én selv, uden at man også kommer man ind i den vigtige hviletiltand, hvor det parasympatiske nervesystem er aktiveret, så begynder cortisolen at hobe sig op i kroppen.

Cortisolen placerer sig i bindevævet. Derfor bliver man træt. Det påvirker humøret. Og bindevævet bliver spændt, hvilket resulterer i, at bindevævet klemmer på nerveenderne, og det giver smerter.

Man den rette stressbehandling kan altså blive stressfri, dels ved at få bindevævet løsnet, og dels ved at lærer, hvordan man nedsætter binyrernes overproduktion af cortisol.

stress-symptomer eller stress-sygdomme

Billedet viser en person, der både har stresssymptomer og stresssygdomme.

Forskellen mellem stress-symptomer og stress-sygdomme ligger i graden og varigheden af stresspåvirkningen samt i den individuelle respons på stress.

Stress-symptomer refererer til de umiddelbare fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner, der opstår som svar på stress. Disse symptomer kan være både akutte og midlertidige. De omfatter ofte:

Fysisk: Hovedpine, muskelspændinger, træthed og søvnproblemer.
Psykisk: Angst, irritabilitet og koncentrationsbesvær.
Adfærdsmæssigt: Ændringer i appetit, øget brug af stimulanser eller social tilbagetrækning.

Disse symptomer er kroppens umiddelbare reaktion på stressorer (stressfaktorer) og kan ses som en del af kroppens naturlige forsvarsmekanisme. I en terapeutisk kontekst kan disse symptomer håndteres gennem forskellige behandlingsmetoder som Myofascial Release og Neuro-Linguistic Programming. Det vil hjælpe med til at genoprette både den fysiske og psykiske sundhedstilstand for kroppen og sindet.

Stress-sygdomme derimod opstår, når stress er langvarig, intens eller, når individet ikke er i stand til at håndtere stress effektivt. Langvarig stress kan føre til mere alvorlige helbredsproblemer, som:

Psykiske lidelser: Depression og angstlidelser.
Fysiske tilstande: Hjerte-karsygdomme, fordøjelsesproblemer og autoimmune sygdomme.
Forværring af: Eksisterende helbredstilstande.

I disse tilfælde er stress ikke blot en reaktion på en umiddelbar stressfaktor, men er blivet en kronisk tilstand, der kræver en mere omfattende behandlingsstrategi. Behandling af stress-sygdomme kræver ofte et længerevarende behandlingsforløb, der udover de behandlingsmetoder, jeg kan tilbyde, også kræver en radikal livsstilsændringer.

Som kropsterapeut med en holistisk tilgang til helbredelse, er det vigtigt at forstå disse forskelle for at kunne tilbyde den mest effektive behandling. Dette indebærer, at jeg sammen med dig vurderer, om der er tale om midlertidige stress-symptomer, der kan lindres med kropslige behandlinger og mental træning, eller om der er tale om en stress-sygdom, der kræver en større ændringer i den måde, du forvalter dit liv på.

Men du kan blive stressfri

Billede viser en mand, der går på line hen over en storby

Alt dette fører os frem til vigtigheden af, hvordan man effektivt kan håndtere stress. Behandlingsmetoder som Myofascial Release, Feldenkrais Funktionale Integration, og Neuro-Linguistic Programming kan være yderst effektive som stressbehandling i denne forbindelse. Når det er sagt, er det vigtigt at huske, at mens de fleste kan drage fordel af sådanne behandlinger, er hver person unik. Det, der fungerer for én person, fungerer måske ikke for en anden.

Alle mennesker er ens - de skal have særbehandling. I sidste ende handler det om at finde balance i livet og lære at håndtere de uundgåelige stressorer på en sund og produktiv måde. Gennem dyb forståelse, opmærksomhed, og de rette behandlingsmetoder kan man ikke kun håndtere stress, men også trives på trods af de mange udefrakommende krav eller forventningerne fra samfundet.

Frigørelse af stressfri

Nedenfor er der en video, der illustrerer, hvordan den alvorlige stresstilstand kan opleves - før og efter et behandlingforløb.

Amy Cuddy

Nedenfor er der en video, hvor social psykolog Amy Cuddy fortæller om, hvordan nonverbal kropssprog måske kan være med til at forme personligheden.

En mere videnskabelig forklaring på, hvad er stress

I den klassiske måde at beskrive stress på, siger man, at det er det parasympatiske nervesystem, der normalisere forholdene i kroppen, når en fare er drevet over. I den sammenhæng er den vigtigste transmitter acetylcholin. Tilstanden kaldes for: Rest, Repose, Repair and Restore (På dansk: Hvile, Gentage, Reparere og Gendanne).

Modsat siger man, at det er det sympatiske nervesystem, der gør det muligt for kroppen at reagere målrettet og hurtigt, hvis en fare skulle dukke op. I den sammenhæng er ét af de vigtigste transmittere adrenalin. Tilstanden kaldes for: Fight, Flight or Freeze respons (På dansk: Kæmpe, Flygte eller Stivne respons/reaktion).

Desværre eksisterer der på nuværende tidspunk ingen entydig definition på, hvad stress egentligt er. Alligevel kan fænomenet beskrives ud fra de 3 videnskaber ''Den Traditionelle'', Psykoterapien og Osteopatien. Den kan læse mere om de 3 videnskaber på siden Hvad siger videnskaben.

Måske er stress i sig selv neutralt. I så fald kan man sige, at stress er kroppens måde at reagere på overfor en signifikant ændring fra omverdenen – om denne ændring så er positiv eller negativ afhænger af, hvordan ændringen opleves.

Robert Morris Sapolsky

Nedenfor er der en video, hvor den amerikanske neuroendokrinologiske forsker Robert Morris Sapolsky fortæller om sine undersøgelser af stress. Det kan i øvrigt varmt anbefales at se andre videoer med Sapolsky.

Inspireret af Tom Myers og Moshe Feldenkrais vil jeg nedenfor redegøre for, hvordan man også kan beskrive stress.

3 reaktionsmåder der fører til stress

1: Der er den gavnlige stress, hvor man konfronterer. Den kaldes for Eustress.

Man møder en forandring → man tilpasser sig den nye situation→ og alt er godt.

Eksempel.
Man er til koncert for første gang med symfoniorkesteret → man bliver bjergtaget af musikken → og får en fantastisk oplevelse.

2: Der er den gavnlige stress, hvor man undgår. Den kaldes også for Eustress.

Man møder en forandring → den nye situation tilpasser sig til, hvad man vil→ og alt er godt.

Eksempel.
Regeringens nye lovforslag vil skade mange mennesker → man deltager i en protestdemonstration foran Christiansborg, og regeringen trækker lovforslaget tilbage → og alt er godt.

Eksempel.
Man kommer hen til sin bil og opdager, at man har fået en parkeringsbøde → man er overbevist om, at det beror på en fejl og går derfor i rette med parkeringsselvskabet og får medhold → og alt er godt.

3: Det er den skadelige stress, hvor man underkaster sig. Den kaldes for Distress

(Ikke at forveksle med Destress, der er det modsatte).

Man møder en forandring → men der sker ingenting. Man tilpasser sig ikke den nye situation, og den nye situation tilpasser sig ikke til, hvad man vil → hvilket kan føre til den alvorlige/farlige stress, fordi der konstant er en konkligt.

Eksempel.
Man er i zoologisk have, og med et sår man ansigt til ansigt foran den løsslupne tiger → man bliver lammet af panik → men overlever (hvis man er heldig).

Eksempel.
Man bliver mødt af nye krav/tiltag fra ledelsen → kravene/tiltagende harmonerer imidlertid ikke med den oprindelige jobbeskrivelse, og man vælger at forholde sig passiv overfor de nye krav/tiltag → hvilket fører til yderligere krav/tiltag og måske endog tilsyn fra ledelsen.

Forklaring

Årsagen til at man ikke reagerer/handler kan være, at man befinder sig i en situation, hvor man:

ikke kan reagere
ikke tør reagere
ikke vil reagere
ikke ved, hvordan man skal reagere

Det er den sidstnævnte form for reaktion, der fører til den skadelige stress,
fordi signaler fra hjernen om at ''gøre noget'' ikke bliver fulgt op af en kropslig reaktion/handling.

Sagt på en anden måde; Hvis man befinder sig i en situation, hvor man skal ''kæmpe eller flygte'',
bliver det sympatiske nervesystem aktiveret (adrenalin og andre transmittere), hvilket er godt.

Men hvis man ikke reagere kropsligt, bliver det parasympatiske nervesystem ikke aktiveret.
Det medfører, at adrenalinen og de andre transmittere forbliver i kroppen, og det er skadeligt.

Hvis dette mønster får lov til at gentage sig,
er det de ''ikke gennemførte handlinger'', der på sigt bliver til stress.

Moshe Feldenkrais

Under normale forhold bliver man stimuleret ude fra til at foretage en handling.

Eksempel.
Man ser en fodboldkamp, og Danmark scorer → man bliver begejstret → og tænker, vi har vundet → man rejser sig op og jubler.

Eksempelet med tigeren igen.
Man er i zoologisk have, og med et sår man ansigt til ansigt foran den løsslupne tiger → man bliver bange → man tænker jeg må væk, men jeg kan ikke → man bliver lammet.

Moshe Feldenkrais beskriver det på følgende måde:
sansning af omverdenen → følelse → tanke → handling

Det er brud i denne kæde af begivenheder (hyppigst sker bruddet imellem tanke og handling), der giver emotionelle forstyrrelser, hvilket kan karakteriseres som en stresstilstand (chok eller traumer).

Det kan på nuværende tidspunkt ikke bevises, men heller ikke modbevises, at chok eller traumer ligger lagret i kroppen. Ikke desto mindre kan behandling med Myofascial Release løsne op for spændingerne i kroppen, så man får en mere harmonisk kontakt til kroppen.

Stressbehandling af krop og sind